Nye sangere optages indenfor de første tre øvegange i en sæson, og du er velkommen til at være med de første par korprøver for at se, om det er noget for dig. Du skal ikke kunne læse noder, men vi forventer, at du kan holde tonen. Der aflægges prøve for dirigenten og et par repræsentanter fra bestyrelsen efter tre øvegange, og derefter lukker vi for optag af nye.
Vi øver torsdage kl. 19.00 – 21.30 i Johannes Døbers Kirke, Trekronergade 12 i Valby. Send gerne en mail til bestyrelsen@dehomofone.dk, hvis du vil kigge forbi ved sæsonstart. I forårssæsonen 2025 er vi startet torsdag den 31. januar, så der er lukket nu for tilgang af nye sangere. I efterårssæsonen starter vi altid den første torsdag i september.

Kordag i De Homofone. Foto: Thord Engström